Afdelingschef Aarhus

Afdelingschef Entrepriseafdelingen

Vi søger en ny afdelingschef til vores entrepriseafdeling i Aarhus, i og omkring vores domicil i Aarhus N. Vær med til at sætte dit præg på en afdeling i udvikling, hvor holdånden er vigtig. 

Ansvarsområder:

Den overordnede ledelse af entrepriseafdelingen, herunder det økonomiske ansvar for overholdelse af budgetmål, medarbejderudvikling- og afvikling, kvalitetssikring mm samt samarbejde på tværs i virksomheden og i afdelingen.

Afdelingschefen har 14 medarbejdere med direkte reference til sig – hvoraf 11 projekt/projektchefer og entrepriseledere.
Desuden er der op til ca. 100 håndværkere (primært tømrere).

Nøgleopgaver:
Daglig ledelse omfattende sparring og kontrol på bl.a. følgende aktiviteter:

  1. kalkulation og licitation
  2. kontraheringsfasen incl. akkordfastlæggelse
  3. implementeringsfasen
  4. aflevering samt 1 og 5 års gennemgang

I den første fase af ansættelsesforløbet vil det være naturligt, at den nye afdelingschef er meget med i ovennævnte faser for dels at forstå procedurerne i virksomheden og dels for at få et indblik i den enkelte leders kompetencer.

Det forventes ikke at vedkommende deltager aktivt i det opsøgende salgsarbejde udover de naturlige kontakter, som personen har erhvervet gennem sine år i branchen.

Løbende vurdering af kompetencen i afdelingen samt om medarbejderkapaciteten svarer til behovet ud fra nuværende og kendte, fremtidige projekter.

Samarbejde med serviceafdelingen samt øvrige afdelinger i Aarhus.

Personprofil:

Afdelingschefen skal på ambitiøs vis kunne identificere sig med virksomhedens værdier og fremtidsplaner.

Det er vigtigt, at personen trives med ledelse og det at skabe resultater sammen med og gennem andre.

Den nye afdelingschef er teamplayer, samarbejdsvillig og har en åben omgangsform. Desuden forventes en målrettet, initiativrig adfærd hvor service og kvalitet sættes i højsædet.

Det gode købmandskab skal kunne udnyttes til at skabe vækst i såvel omsætning som indtjening.

Det er vigtigt, at afdelingslederen formår at bevare overblikket i stressede situationer, hvor der er mange bolde i luften.

Den rette kandidat har en struktureret arbejdsfacon, men formår også at lade sig inspirere af omgivelserne og situationen, således at procedurer og faste rutiner ikke bliver f0r styrende og hæmmende i hverdagen.

 

Ansøgning

Ansøgning sker via bureau og foregår på denne adresse: http://www.lohff.dk/stillinger/346-afdelingschef-entreprise/

 

 

"passion og godt håndværk er kendetegnende"

Se vores referencer her

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY