Bygningskonstruktør praktikant, Aalborg sager

Prøv dig som praktikant i et af DK's største tømrerfirmaer

Kom med på en 1-2 af vores sager i Aalborg og få indblik i alle sider af byggestyring. 
Her er det lysten der driver værket og alle er en del af sammenholdet. 
Vi søger til både efterår og forår.

 Dine opgaver ville bl.a. være:

  • Projektafklaring og løsninger, sammen med entrepriseleder
  • Planlægning, økonomi og bestilling af materialer
  • Ledelse af svendene og sikring af det gode arbejdsmiljø
  • Byggepladslogistik
  • Tidsplan koordinering
  • Deltagelse i bygge og -sikkerhedsmøder
  • Kvalitetssikring, -tilsyn og for registrering


Ønsker til dig:

Du har gode samarbejdsevner og kan kommunikere konstruktivt med vores svende og samarbejdspartnere og du kan arbejde procesorienteret. Du har meget gerne en baggrund som tømrer og du læser til bygningskonstruktør.
På alle vores byggepladser stræber vi efter en rar omgangstone og en åben holdning til tingene - også overfor svendene.  
Du får ansvar, men du kan altid spørge om hjælp.

Har du lyst til at deltage i vores sociale arrangementer, er det bare et plus.

Obs. Går samarbejdet godt, er der mulighed for fastansættelse efter praktikperioden.

Hvem er Hustømrerne A/S?
Vi har næsten 100 år på bagen i tømrer- og snedkerbranchen og udfører opgaver indenfor nybyggeri og renovering, entreprise og service, fra afdelinger i Aarhus, Aalborg og Aabenraa.                           

Vi er en såkaldt kooperativ virksomhed og det betyder kort sagt at vi tror på, at en virksomhed skal mere end bare tjene penge. Vores medarbejdere skal have det godt og vi har et ansvar for, at de aftryk vi efterlader os er så positive som muligt - både for mennesker og planeten Jorden.

Interesseret?
Ring eller skriv til Stefan Veth på 91 37 52 70 eller stv@hustomrerne.dk

 

 

 

"passion og godt håndværk er kendetegnende"

Se vores referencer her

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY