Servicetømrer Aarhus

Servicetømrer Aarhus

Til vores service afdeling i Aarhus søger vi en erfaren og fag-glad servicetømrer. 

Hverdagen

I service afdelingen laver vi mange forskellige opgaver og ikke 2 dage er ens.
Som spjæld svend kører du i egen firmabil og servicerer på håndværksopgaver mange steder i lokalområdet. 
Kunderne er både virksomheder og Fru. Jensen, og du kan derfor lide at snakke med mange forskellige mennesker på en dag og forstå deres behov. 
Du kører ofte ud alene, men hjemme på værkstedet og kontoret er der masser af sparring og hjælp at hente.

Du indgår i et tema på 2 serviceledere, én servicechef, 20 svende, 3 snedkere og 3 glarmester og så har vores materielforvalter også sneget sig med på holdet.
Vi er godt sammentømret i serviceafdelingen på tværs og alle kender hinanden.

Hvem er du?

Allervigtigst er, at du er udviklingsparat og har den gode service under huden. Det kan du have fået på mange måder og vi er åbne for at høre om dem.
Du er dog uddannet tømrersvend eller lignende.

Derudover er du:

  • En dygtig håndværker, med sans for kvalitet
  • Dygtig til selvstændigt at koordinere eget arbejde og kundeaftaler, og er ikke bange for selv at træffe faglige beslutninger
  • Edb-kyndig på brugerniveau
  • Pligtopfyldende og kan tage ansvar
  • Klar på løbende at evaluere og optimere dine arbejdsgange
  • Ønsker at arbejde med gode kolleger, i et godt team
  • I stand til at tiltræde hurtigst muligt

Din nye arbejdsplads

I Hustømrernes er medarbejderne kernen og vi gør meget, for at sikre trivsel og sundhed, og at man har lyst til at være ’hustømrer’.
Ordentlighed og ansvar for omgivelser betyder meget for os, og vi ynder at sige, at vi ikke bare går på arbejde for at tjene penge, men for noget mere end det. 
Det betyder, at vi bl.a. tager folk ind, som har brug for en chance til på arbejdsmarkedet, såsom flygtninge og tidligere straffede. 

Du kan læse mere på www.hustømrerne.dk

 

Ansøg...

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal sendes til vores jobmail: job@hustomrerne.dk
Ved spørgsmål kontakt servicechef Henrik Persen på 61 62 19 57

 

Behandling af din jobansøgning iht. persondataloven:

For at sikre at dine data og evt. personfølsomme oplysninger behandles korrekt og slettes igen rettidigt, benytter vi en lukket jobmail til modtagelse af ansøgninger.

Har du spørgsmål til behandling af din jobansøgning, er du velkommen til at kontakte vores administration.


 

"passion og godt håndværk er kendetegnende"

Se vores referencer her

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY