Per praktik

Pers praktik

11 dec. 2018

En praktikant fortæller

Per har netop afsluttet sit 6. semesters i bygningskonstruktøruddannelsen som praktikant hos Hustømrerne, i vores Aalborg afdeling. Per afsluttede med et flot 12-tal.

Her er hans oplevelse med at være praktikant hos os:

Jeg havde kun hørt lidt om Hustømrerne før og kiggede derfor på hjemmesiden, hvor jeg så jeres opslag om studiepraktik. Jeg kendte ikke firmaet så godt, men jeg vidste, at jeg ville være hos en tømrerentreprenør og gerne et sted, hvor jeg kunne prøve at arbejde med mellemstore entrepriser. Kiggede derfor også på flere annoncer, før jeg besluttede mig, men valgte at søge ved Hustømrerne som første sted.

Ansøgningen kom jeg med fysisk og dette medførte til en samtale. Efter dette, gik der ikke længe før kontrakten var i hus.

Prøve meget forskelligt

Jeg fik en fast kontaktperson, som gav besked på, at jeg kunne spørge om alt mellem himmel og jorder. Det viste sig snart, at det også at kunne forstås med en undertone af humor som starten på et godt samarbejde, hvor der er plads til det uformelle såvel som det formelle.
Det blev hertil fra start afklaret, at hvis jeg havde behov for tid til skoleopgaverne, så blev det givet uden problem.

En af de ting, som er fedt ved Hustømrerne er, at man får lov til at prøve meget forskelligt, hvis man viser interesse og at man er klar til det. De sager jeg kom til at arbejde med, skabte hertil mulighed for at jeg kom lave meget forskelligt og lære en masse. Det var bl.a. tilbudsgivning til nye sager, mobilisering af en vundet sag, og udførelse, samt aflevering af en igangværende sag. På den måde nåede jeg at komme omkring virkelig meget, og få mulighed for selv at tænke tankerne bagved, da jeg selv var med til at påvirke hvordan det blev fuldført.

Jeg var inde over flere mellemstore entrepriser og arbejde sammen med forskellige byggeledere, hvor jeg hjalp dem og på denne måde fik jeg selvstændige ansvarsområder.

Jeg stod fx. for bestillingen af vinduer og lysninger til et projekt i mobiliseringsfasen. Jeg havde derudover, sammen med min samarbejdspartner i Hustømrerne, en sag hvor jeg stod for den daglige ledelse og kvalitetssikring heraf. Noget tid inde i min praktik kom muligheden også for, at jeg måtte få min egen mindre sag.

Selvom der var masser af ansvar jeg kunne tage på mig, så var der også hele tiden en løbende opfordring til, at jeg kunne spørge om hjælpe hvis der var behov og at jeg skulle sige til hvis jeg var for presset. Rammerne har altid været fornuftige. Det har ikke været skødesløst og ikke som om at jeg fik ligegyldige opgaver eller mere end jeg kunne klare.

Rart sted at være

Når det ikke bare er arbejde, så har Hustømrerne også socialt meget at byde ind med. Der laves hele tiden forskellige sociale arrangementer og fx fysisk fællestræning som gør, at man hurtigt bliver godt integreret og lærer folk at kende. Det har virkelig været hyggeligt at være her, både arbejdsmæssigt men specielt også socialt ved det sammenhold der skabes.

Så alt i alt er mine læringsmål blevet opfyldt til fulde, men egentlig lagde jeg dem hurtigt fra mig, som jeg naturligt indgik i arbejdet og som en del af teamet. Jeg behøvede ikke bekymre mig for meget, om hvorvidt, jeg ville opfylde mine mål, for det var der snart ingen tvivl, om at jeg nok skulle få dem opfyldt.

 

"passion og godt håndværk er kendetegnende"

Se vores referencer her

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY