06 okt. 2021

Vivien fandt en ny karrierevej hos Hustømrerne

Vivien.jpg (1)

Vivien Falke startede på tømreruddannelsen og kom i lære hos Hustømrerne. Det fik store konsekvenser for hendes uddannelse, da hun her lærte at tømrerfaget ikke var hendes rette hylde. Opgaverne og folkene i Hustømrernes glasmesteri i Aarhus, fik nemlig overbevist hende om, at et karriereskift var på sin plads:

- Jeg brugte meget tid sammen med glarmestrene hos Hustømrerne og fandt hurtigt ud af, at deres arbejde var meget sjovere, fortæller Vivien og fortsætter:

- Jeg fik lyst til at lære mere, og glasset som materiale fangede mig bare. Jeg syntes, det er enormt spændende at arbejde med forskellige typer glas, fordi de reagerer forskelligt og har så forskellige egenskaber.

Både venner og familie viste også stor forståelse for karriereskiftet:

- Jeg har fået stor opbakning hjemmefra i forhold til mit uddannelsesskifte. De har godt kunnet mærke min glæde ved det nye fag. Jeg syntes også, at arbejdsmiljøet i glasmesteriet er helt perfekt. Det er et hårdt arbejde, men man bliver ikke nedslidt af det, så man kan sagtens se sig selv arbejde indenfor denne profession i mange år.

 

Ville bruge hænderne

Vivien har altid vidst, at hun skulle arbejde med et praktisk fag, hvor man kan bruge sine hænder:

- De boglige fag kedede mig i folkeskolen, og jeg har altid godt ville bruge hænderne, så det at blive håndværker virkede meget naturligt. Det kan så bare være svært at finde ud af hvilket fag, der passer én bedst, men man kan jo heldigvis godt skifte spor, ligesom jeg selv gjorde, fortæller Vivien, mens hun er ude på Forum-byggeriet ved Aarhus Universitetshospital, hvor der især er mange glasvægge, som skal monteres.

Men hvad har fået Vivien til at fortsætte som lærling hos netop Hustømrerne:

- Jeg syntes, der er gode kollegaer og en god tone. De har taget godt imod mig, og jeg kunne da sagtens forestille mig at arbejde her, når engang jeg er færdiguddannet, afslutter Vivien.

 

"passion og godt håndværk er kendetegnende"

Se vores referencer her