Bygherre: Lærernes Pension
Ingeniør: Ingeniør’ne
Arkitekt: Arkitema
Totalentreprenør: Raundahl og Moesby
Entrepriseform: Fagentreprise
Det Psykiatriske Hospital i Risskov er i fuld gang med at blive transformeret til det nye boligkvarter Bindesbøll Byen, der byder på lejligheder og rækkehuse i en liga for sig. De nye bygninger, der skyder op omkring det smukke hospital fra 1852, er alle designet således at de tilpasser sig den eksisterende arkitektur og derved skaber en flot overgang mellem nyt og gammel. Foruden en smuk arkitektur, ligger området placeret tæt på strand, skov og Aarhus’ pulserende bymidte.
Længehusene, et etageboligbyggeri i 4 etager med 84 lejligheder, skriver sig pænt ind i områdets ånd, hvor både taget og facaden taler sammen med de nærliggende bygninger. For at understøtte de særlige gavlmotiver i de eksisterende fredede nabobebyggelser er hver bygning etableret med et gavlmotiv. Hertil er byggeriet DGNB-Guld certificeret.
Vi har i Hustømrerne fået fornøjelsen af at stå for hele tagkonstruktionen, alle vinduer og døre samt al indvendigt snedkerarbejde og vi har glædet os til at vise resultatet frem.
Vi søger løbende nye kollegaer. Så send os en ansøgning. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.