1919 - I dag

Mere end 100 år med Hustømrerne

1919

Starten på rejsen

Hustømrerne A/S har stolte håndværksmæssige traditioner, som knytter tråde tilbage til arbejderbevægelsens færden i starten af 1900-tallet.

Hustømrerne blev grundlagt i 1919 med base i Aarhus. I starten arbejdede vi fortrinsvis  sammen med, og byggede for, boligselskaberne, med det gensidige formål at skabe gode boliger og arbejdspladser.

1988

Aalborg-afdeling åbner

Hustømrerne startede som et aktieselskab, hvor medarbejderne/tømrerne selv bidrog med kapitalen og den ånd har hængt ved den dag i dag, hvor medarbejderne fortsat ejer det meste af virksomheden. Det faldt i tråd med at man fra starten var en såkaldt kooperativ virksomhed. Vi tror det er med til at skabe en sund virksomhedskultur, hvor alle tager ansvar og støtter op om hinanden.

2002/2021

Aabenraa og siden Kolding

I 2002 åbner Hustømrerne deres tredje afdeling i Rødekro, Aabenraa efter at søsterselskabet JORTON også etablerer sig her. Som tiden går får Hustømrerne godt greb om Trekantsområdet og det leder til at man i 2021 åbner den fjerde afdeling i Kolding. Åbningen sker midt under den store corona-pandemi. Dagligdagen trues af nedlunkninger og der er stor mangel på både svende og materialer. Alligevel klarer Kolding-kontoret sig godt og er i dag med på alle store projekter i og omkring Kolding

2023

Samme værdier -
Nu også på fynsk

Der er sket meget gennem de mere end 100 år vi har været en del af byggebranchen. Men selvom vi også har forandret- og tilpasset os de skiftende tider, nye teknologier og meget mere, så er ånden den samme.
Når vi engang kan fejre vores 200 års jubilæum, vil grundværdierne tilbage fra 1919 være de samme. Du kan læse mere om Hustømrernes historie i vores jubilæumsfolder HER.
2023 blev også året hvor vi udvidede med en helt ny afdeling på Fyn. Det betyder, at vi har fået mange nye gode kollegaer. Værdierne og det gode håndværk er de samme, det eneste der har ændret sig, er dialekten.

Ledige stillinger

Hustømrerne søger ofte nye og dygtige medarbejdere, lærlinge og praktikanter. Du kan her se hvilke stillinger vi potentielt søger i vores forskellige afdelinger.